Hvad du begærer

Her til aften har jeg set den ganske udmærkede film, Begærets Butik (Needful Things), der er skret af Stephen King, som er én af mine ynglingsforfattere gemmen flere år. Butikken er drevet af den ældre herre, Leland Gaunt (som altid godt spillet af Max Von Sydow), der efter eget udsagn, ikke ønsker penge for de ting, som hans kunder “ønsker” at købe, og spøjst nok har han altid det liggende på lager, som vedkommende kunne tænke sig. Bare en enkelt lille tjeneste eller to som modbetaling. Det viser sig hurtigt, at han har yderst godt tjek på, hvad der foregår i byen og blandt dens indbyggere.

Vi mennesker har alle begær i os, hvad enten vi vil stå ved det eller ej. Jeg har også begær i mig, du har det, vi har det alle. Sådan er det bare, vi kan ikke komme uden om det. Hvad enten det drejer sig om penge, biler, tøj, musik, sex, higer vi alle efter at få noget af det hele. Og selvom det skulle lykkedes at få fat i noget af det eller det hele, føler vi os aldrig aldrig tilfredse, for det kunne jo være, at enten naboen eller en anden, vi kender, fik noget mere end os andre eller det hele. Dét er, hvad der kaldes begær.

Nogle mennesker synes det er fedt at give efter begæret fra tid til anden eller lader sig styre begæret, mens andre godt kan styre sig, fordi de måske ikke lige har brug for den ting, som de lige er blevet præsenteret for, som sheriffen Alan J. Pangborn, spillet fabelagtigt af Ed Harris.

Begær er ikke noget, man bare kan ligge fra sig og sige, at det gider jeg ikke, for det er fuldstændigt umuligt. Det er en del af det, at være mennske på denne jord. Og dog. Vi kan, via Jesus rette fokus ind mod noget andet, så vi netop ikke har fokus på det, vi begærer, men på ham, som kan frelse.

Endnu en tur i biografen

I sidste uge var jeg inde for at se den nyeste film om Bob Dylan og i aften står den på eventyr og måske på en kommende afløser for Ringenes Herre og Harry Potter, når sidstnævnte har ramt det store lærred for sidste gang. Den gang står den på Det Gyldne Kompas, som jeg også har bøgerne med:

Der er tale om, ligesom med Ringenes Herre, en triologi. Men, hvorvidt del to og tre bliver til noget inden for det næste stykke tid, afhænger fuldstændig af, om manuskrifterne er skrevet og hvis ikke, hvornår strejken blandt Hollywoods manuskrifforfattere ophører…

I’m not there

I går aftes var jeg et smut i biografen for at se den nye og meget omtalte film om Bob Dylan sammen med en af mine venner i Grand Teatret i den indre del af København. Personligt viste jeg ikke ret meget om filmen på forhånd – udover det den omhandlede hans liv i en vis periode. Og nu, hvor jeg har set den, er jeg stadig ikke helt sikker på hvad jeg var vidne til i de 135 minutter den varer.

Kort fortalt har instruktøren Todd Haynes sat 6 meget forskellige skuespillere som Richard Gere, Christian Bale og Cate Blanchett til at fortolke Bob Dylan, der alle skal forestille at være en del af hans personlighed (uden nogen af karaktererne på noget tidspunkt overhovedet hedder Bob Dylan, forståes).

Krydret godt med musik af og med Bob Dylan springes der rundt mellem S/H og farver, tid og sted og de 6 forskellige personligheder for at give publikum et billede af, hvem Bob Dylan er, skiftet fra folk-sanger til rockstjerne og slåskampene med de indre og ydre dæmoner. Måden filmen er lavet på kunne godt virke som om at ikke engang Bob Dylan helt ved, hvem Bob Dylan er, da han ikke vil have andre til at definere, hvem han er.

Desværre kan jeg ikke rigtig sammenlige denne film med Martin Scorsese’s film No Direction Home, da jeg ikke har set den på dette tidspunkt, men jeg skal helt klart se den igen, når den engang i det nye år kommer på DVD. Dels for at nyde hans musik og få lidt mere styr på de forskellige sider af det, der til sammen bliver personen Bob Dylan.

For dem, der endnu ikke har set filmen, kommer her traileren:

Foto: Bob Dylan optræder ved Lida Festival i Stockholm, i 1996. Fra Wikipedia.

Det du ikke viste om Pia K.

Se videoen herunder og forstå:

P.S.: Den er ikke for børn…

Tankevækkende film

Hvis du er en af de mange, som her til aften har set God Aften Danmark på TV2, vil du sikkert have set Per Dreyer’s reklamefilm for Dansk Flygtningehjælp, som er yderst tankevækkende:

Den er ikke for børn.

Roger Waters

Jeg har i mange år været fan af Roger Waters både i tiden i Pink Floyd og så sandelig tiden efter, hvor det har været så, som så med den kommercielle succes. Dog har især albummet “Amused to Death”, som dette indlæg skal handle om, været en kæmpe succes både for Roger Waters og for hans fans, da albummet fra 1992 har nogle pointer, som ingen anden kunster kunne sætte fingeren på.

Selve albummet indeholder 14 skæringer, hvor en del af dem er samlet i videoerne herunder. Se dem og bemærk, hvor Roger Waters hentet klip fra, for at understrege sine bekymringer om samfundet omkring os. Så vidt muligt har jeg brugt de originale video versioner, hvor jeg har kunnet finde dem. Ellers har jeg taget mig friheden til at bruge live udgaverne, da de ligger tæt op af de originale versioner. Den kloge vil hurtigt opdage, at der mangler nogle skæringer undervejes, men det er sket fordi, der ganske enkelt ikke er lavet videoer til “Late Home Tonight, part 1″ (skæring 6), “What God Wants, Part 2″ (skæring 9) og “What God Wants, Part 3″ (skæring 10):

The Ballad of Bill Hubbard (skæring 1)

What God Wants, Part 1 (skæring 2)

Perfect sense, Part 1 & Perfect sense, Part 2 (skæring 3 og 4)

The Bravery of Being out of Range (skæring 5)

Late Home Tonight (skæring 7) (ikke original video, men giver god mening)

Too Much Rope (skæring 8 ) (ikke original video, men giver god mening)

Watching TV (skæring 11)

Three Wishes (skæring 12)

It’s a Miracle (skæring 13)

Amused to Death (skæring 14)

En kikkertundersøgelse, del 2

For en lille uge siden, havde jeg et indlæg omkring hvordan det ser ud, når man kører med Metroen fra Københavns Lufthavn og til Vanløse i den anden ende af strækningen. I den forbindelse fik Andreas mig til at love, at få filmet turen den modsatte vej, så man kunne se, hvordan det så ud ude i Lufthavnen.

Nu er filmen blevet klippet og redigeret og efterfølgende lagt op på min Youtube-side, så alle kan få den samme fornøjelse, som min læsere kan få hér:

Kørsel med Metroen mellem Vanløse og Københavns Lufthavn, del 1.

Kørsel med Metroen mellem Vanløse og Københavns Lufthavn, del 2

Kørsel med Metroen mellem Vanløse og Københavns Lufthavn, del 3

En kikkertundersøgelse?

I fredags, hvor jeg også havde fri, var jeg ude og køre med Metroen. I første omgang var det for at hente min nyindkøbte cykel hos Banani Sport ude på Vigerslevvej i Valby. Grunden til at jeg tager hele vejen fra Amager til Valby for at købe cykel ligger begrundet i, at den nu forrige cykel, er ikke bare død, men helt død. Dernæst ved jeg, at man får en kanon service og så kender min far ejeren, som har har kørt landevejscykling for i sin ungdom. Valget at købe cykel dér frem for andre steder, var dog helt min egen ikke nogen andres…

Min nye cykel på Flintholm station…

Undervejs med Metroen, lagde jeg mærke til det større opbud at journalister på Kongens Nytorv station, som ventede på Kronprinsen og Kronprinssessen, som skulle køre med det første officielle tog til Lufthavnen, hvilket fik mig til at overveje, om jeg skulle finde videokameraet frem og lave en film om strækningen mellem Lufthavnen og Vanløse (de to endestationer, vel og mærke).

Da det færdige resultat ligger tilgængeligt på Youtube, har jeg været nødt til at klippe filmen op i 4 afsnit, hvor de tre første er på 10 minutter hver og det fjerde og sidste kun er på lidt mere end 2½ minut. Desuden vil det være lidt omsonst at bede folk om at downloade en film 463 MB…

Jeg fik mailet de færdige klip til mine forældre, da jeg havde lagt de 4 film op på Youtube og fik svar tilbage om, at det minde temmelig meget om en kikkertundersøgelse der, hvor Metroen kører under jorden…

Hvorvidt det minde om en kikkertundersøgelse, vil jeg lade være op til den enkelte og bare lade videoerne køre sit eget, stille liv herunder:

Kørsel med Metroen mellem Københavns Lufthavn og Vanløse, del 1.

Kørsel med Metroen mellem Københavns Lufthavn og Vanløse, del 2.

Kørsel med Metroen mellem Københavns Lufthavn og Vanløse, del 3.

Kørsel med Metroen mellem Københavns Lufthavn og Vanløse, del 4.

Hvordan lander en Dash 8 Q 400 egentlig?

Selve spørgsmålet burde være ganske irrelevant, da det burde være en selvfølge at et fly lander sikkert på alle hjul frem for at lave noget, der mere minder om en mavelanding, som det er set to gange med fly fra SAS i henholdsvis Ålborg og i Vilinus inden for samme uge og for et andet flyselskab ovre i Japan tilbage i marts måned.

Bare for at give et indblik i, hvordan en Dash 8 Q 400 egentlig lander, når det vel og mærke bruger landingsstellet som det burde være normalen, præsenterer jeg her en 10 minutters video filmet tilbage i sommers på vejen fra Norge, hvor man kan se Hven, Sverige, Flakfortet og Saltholm under indflyvningen til Københavns Lufthavn, Kastrup:

Tilbage igen.

Det er efterhånden lang tid siden, at jeg sidst har fået skrevet noget som helst bloggen ud over det, som er kørt i kommentarerne på det sidste. Grunden er den, at jeg har hat travlt med alt muligt andet, som har med Jylland at gøre (besøge venner), flygtning i familien, læse diverse bøger og en masse andre ting, som har gjort, at mine fingre ikke har tilført bloggen så mange ord de 14 dage, der er gået siden sidst. Oven i alt det andet, har jeg haft lidt problemer med diverse vira på computeren, som også har krævet sin tid at få fjernet.

For at holde mig til emnet bøger alene, bare for at begrænse indholdet lidt, har jeg nu kastet mig over forfatteren Philip Pullman, der bl.a. har skrevet bøgerne “Det Gyldne Kompas”, “Skyggernes Kniv” og “Ravkikkerten”, der forøvrigt også kommer som film i slutningen af året med bla. Nicole Kidman, Daniel Graig og Sam Elliot i nogle af de bærende hovedroller. Hvorvidt filmselskabet har tænkt sig at lave tre film over de tre bøger lige som  med Ringenes Herre, står stadig hen i det uvisse. Men, en ting er ganske vist, jeg skal bestemt ind og se filmen, når den får dansk præmiere d. 7. december:

Foruden alt dette, er Ny Alliance også noget, der tager min tid, da kredsbestyrelser rundt om i hovedstaden, samt en storkreds for hovedstaden er ved at se dagens lys.