Nogle gode mennesker, har nu sat gang i et initiativ via Facebook, der munder ud i et fakkeltog torsdag d. 27. marts kl. 20.00 fra Rådhuspladsen i København som følge af den meningsløse vold, der som tidligere omtalt har medfødt døden for i hvert fald to unge mennesker inden for de sidste 2½ måned alene i København.
Jeg vil gerne opfordre alle, uanset religiøse tilhørsforhold og politisk overbevisning, til at dukke op denne aften og sige fra over for volden. Læs mere på PDF-filen, som følger med det skrevne ord i dette indslag.
For anden gang bare inden for det igangværende år, er to unge mennesker blevet dræbt som følge af den meningsløse vold. Året var dårligt nok startet, før Anton Njie Hansen blev stukket ned af to unge mænd på Strøget, hvilket fik folk (både dem, der kendte ham og mange andre) til at ligge blomster i stor stil ved gerningstedet der, hvor Strøget møder Kongens Nytorv samt, at gå i demostration i protest over den meningsløse vold. Det viste sig, at de to unge mænd havde prøvet at provokere Anton Njie Hansen til at udlevere den hue, han bar på hovedet. Da han ikke ville det, blev resultatet på det hele, at han blev stukket ned og efterfølgende døde.
Blomster ved Anton Njie Hansens drabssted.
Nu er så et 16 årigt avisbud så slået ned her på Amager og efterfølgende død som konsekvens af de svære læsioner, han har pådraget sig, efter at der var råbt racistiske bemærkninger efter ham i første omgang. Dernæst træder de formodede gerningsmænd ud af den bil, som de kører i, og slår det den 16-årige ned ved hjælp af en kølle og en ratlås. De formodede gerningsmænd viser sig at være 15, 17 og 18 år.
Blomster ved stedet, hvor Dennis Özgu Unzun blev slået ned med en kølle. Han dødede efterfølgende på Rigshospitalet.
Er du med på Facebook, så vil jeg opfordre dig til at deltage i gruppen “Nej til vold uanset karakter!“, som en af mine venner står bag. Jo flere der står sammen mod volden, jo svære bliver det for voldsmændene at udøve deres vold.
Både på TV, i aviserne og på nettet, er der blevet fløjtet til kamp mod middelmådigheden. Det første står DR for i form af X Factor, hvor produceren Thomas Blachman efter det sidste program i fredags, er garant for det. I aviserne er det især journalisten på Berlingske Tidende, Mads Kastrup, der er garant for det samme. Og på nettet er det undertegnede, som har sat gang i en ny facebook-gruppe med samme formål.
Lad os for en god ordens skyld starte med Thomas Blachman, denne seriøse og “jeg-tager-mit-arbejde-alvorligt” mand, der i den grad gik i kødet på gruppen “Vocaloca” i fredags, hvor han sagde “Jeg kan hverken mærke jer og jeg kan ikke høre jer”, da de var færdige med at synge titelsangen fra “Krummerne”, hvorefter han tillod sig at snuse til den ene af pigerne i gruppen.
Se indslagt med Vocaloca og Thomas Blachman herover .
Uanset, hvad man skulle mene om Thomas Blackmans fremgangsmåde, er han jo bare hudløs ærlig og kalder bare en skovl for en skovl, hvilket ikke ligefrem er tilladt i middelmådighedens land. Og det er vel også grunden til, at mange blandt publikum buer af ham.
Samme Thomas Blackman hyldes af den førnævnte journalist på Berlingske Tidende, Mads Kastrup, der så vælger udskifte ordet “middelmådigheden” med ordet “Bubberficering” i hans blog på avisen med klar henvisning til den altid på TV nærværende Bubber.
Selve uddybningen kan man læse på Mads Kastrups blog og derfor bruger jeg ikke noget tid på den her, men vil gå videre til det næste, som har klar reference til Thomas Blachman og Mads Kastrup, da jeg heller ikke er den, der hylder middelmådigheden eller “Bubberficering”. For på det allestedsnærværende medie, facebook, er der nu startet en gruppe op, der går til kamp mod netop “Bubberficeringen” under navnet “Stop Bubberficeringen af dansk TV” med klar henvisning til den føromtalt middelmådighed, som gør sig gældende på TV.
Og ikke mindst er det en hyldest til både Blachman og Kastrup for at råbe op mod middelmådigheden.
Meget er sket siden jeg sidst har postet et indlæg på bloggen i de 5 uger og 3 timer, hvor jeg har været uden min computer (må meget gerne blive læst lidt syrligt). Mest af alt kommer mit første indlæg i al den tid til at omhandle den sidste uges tids handlinger, hvor 3 mænd åbenbart har haft planer om at myrde den ene af Jyllands Postens bladtegnere, Kurt Westergaard. I hvert fald bliver de 3 førnævnte mænd anholdt af PET under indskydelse af, at “statens sikkerhed er fare”, hvorefter den ene af de 3 mænd bliver løsladt efter endt afhøring hos politiet, mens de to andre står til en såkaldt “administrativ udvisning”, som er tilføjet efter 11. september 2001, som regeringen, DF, Socialdemokraterne og de Radikale har stemt for.
Jeg mener i den grad der er grund til bekymring, når PET kan gå ind og anholde personer på denne måde, hvorefter de administrativt kan udvises af landet uden at deres sag er prøvet ved en domstol. De har heller ikke kunne få oplyst, hvad selve sagen drejer sig om.
Vi, der lever i en retsstat, kan og må ikke acceptere, at politikerne går ind og bliver en slags dommere helt uden for retssystemet, da enhver er “uskyldig indtil det modsatte er bevist”. I forbindelse med den omtalte sag er de to tunesere mere eller mindre dømt skyldige af politikerne uden de har haft en chance for at forklare sig over for en dommer, som enhver anden person kan få lov til.
Det er godt, at både eksperter (dommere, jurister m.fl.) og politikere (SF, Enhedslisten og Birthe Rønn Hornbech) har bragt det til diskussion om faren ved, at lave en administrativ udvisning selvom flertallet bag lovgivningen nok desværre ikke har tænkt sig at ændre i teksten. For, hvad gør man sig hvis det viser sig, at det er de forkerte man har haft fat i og efterfølgende udvist af landet?
25 mennesker var i går samlet til en kanon hyggelig fest under private former. Og som altid startende ud med Dronningens Nytårstale, som det bør være en del af den tilbagevendende tradition den sidste aften inden et givet år afsluttes med manér. På trods af visse sjuskefejl fra Dronningens side under talen, kom hun helt klart ind på nogle meget vigtige områder, som integration og miljø:
…Det rige samfund, som vi tilhører, med dets mange goder og den indarbejdede omsorg også for de svagere, tiltrækker mennesker, der kommer fra andre egne af verden, og som nærer de samme håb som vi: Et godt og virksomt liv med familie og venner, med glæde både i det nære og i fællesskabet. Det er ikke let for nogen at skulle lægge sin tilværelse om, sådan som det må ske, når man slår sig ned i et nyt land. Helt kan det ikke undgås, at der måske bliver set lidt skævt til den fremmede, som har andre skikke, en anden klædedragt, og som endnu ikke behersker sproget. Men det er helt nødvendigt, at man har et åbent sind og en vilje til at finde sig tilrette.
På samme måde er det vigtigt, at det samfund, som modtager de tilrejste, er parat til både at hjælpe og støtte og til at forklare, hvilke krav der stilles og hvilke regler, der gælder. De har brug for os, og vi har brug for dem. Denne nytårsaften vil jeg gerne rette en hilsen til alle de mange, som gennem den seneste menneskealder har slået sig ned i Danmark. Jeg ønsker dem alle, at hvert nyt år, de oplever her blandt os, trods alle vanskeligheder, må bringe dem videre, så at de kan se sig selv og deres efterkommere som en del af det danske samfund…
Her er det vigtigt at læse, at der stilles to krav; både til dem der kommer til landet, men så sandelig også til dem, der bor i landet i forvejen. Det er endnu engang rart at læse og høre Dronningen udtale sig om integrationen, som dengang hun tordnede mod den laveste fællesnævner for nogle år tilbage. Kort fortalt handler det jo om, at begge parter har et ansvar for en vellykket integration og dermed handler det ikke kun om, at indvandrene skal blive som os andre, som visse partier i Folketinget ligefrem ønsker det.
…I disse år bliver det i stigende grad klart for os, at al vor stræben efter udvikling også har rent fysiske konsekvenser, nemlig for miljøet: luften, vi indånder; vandet, vi skal drikke; jorden og havene, hvor vi skal hente vores mad. For vi ved jo, at alt det er betinget af de klimatiske forhold, vi lever under. Og nu begynder klimaet tilsyneladende for alvor at blive påvirket af vore aktiviteter ikke bare lokalt, men globalt.
Hvis vore efterkommere også skal opleve den befriende glæde ved at gå ud i naturen, nyde udsigten fra en bakketop eller ligge i græsset og se skyerne sejle for vinden, så må vi alle sammen tage et ansvar for at give det, der blev os betroet, videre til de næste generationer…
Endnu et afsnit omkring ansvar for noget, der står os alle nært, nemlig miljøet. Det er kun godt, at også Drongningen tager andel i hele miljødebatten, som mere eller mindre er delt op i to lejre. Dem, der anderkender der er noget galt, og dem, der ikke gør.
Datoen d. 27. november 2007 vil foraltid stå som en dag, hvor terroren vandt over demokratiet. Og hvorfor så det vil nogen måske spørge? Jo, på trods af at demokratiet havde valgt at sætte brugerne af Ungdomshuset på Jagtvej 69 på gaden grundet manglende betaling af regninger og efterlevelse af de regler, som var blevet udstukket fra demokratiets side, valgte brugerne af Jagtvej 69 at smadre hele bydele i København til stor forargelse til de lokale beboere og forretningsdrivende, lave hærværk med tegnet 69 rundt om i hele hovedstaden og meget andet – lige indtil politikerne med Ritt Bjerregård pludselig stiller brugerne et nyt ungdomshus i sigte.
Og på datoen den 27. november 2007 underskriver partierne Socialdemokraterne, SF og de Radikale så et aftale om, at der skal findes et nyt ungdomshus til de tidligere brugere af Jagtvej 69. Sig mig, er medlemmerne af de tre nævnte partier fuldstændige bovlamme eller har de fuldstændig glemt al den vold og værværk som fulgte med rydningen af Jagtvej 69 for mindre et år siden?
Personligt mener jeg, at politikerne i Borgerrepræsentationen langt fra lever op til deres ansvar ved at skriftligt love de unge et nyt ungdomshus på trods af, at de ikke har levet op til deres ansvar førhen og næppe vil det igen, når de først har fået foden indenfor i en ny bygning. Desuden sidder en masse mennesker derud og tænker: “Kommer jeg til at være nabo til det nye Ungdomshus? Og hvad med vold og hærværk?”
Kort fortalt: Dette er en omgang markværk, Ritt Bjerregård!
Om små 28 timer sidder en masse mennesker på kanten af sofaen, stolen eller noget helt tredje, når sidste afsnit af Forbrydelsen triller over skærmen ovre hos DR1, for at finde ud af, hvem der har myrdet Nanna Birk Larsen. Selv formiddagsbladene og de større, danske aviser har brugt spalteplads på at finde ud af, hvem moderen er.
Når sidste afsnit som sagt toner frem på skærmen i morgen aften, er jeg bestemt ikke blandt dem, der sidder ud på den førnævnte stolekant eller sofaen eller noget helt tredje, da jeg lige fra starten af, ikke har fuldt med i serien. Det indrømmer jeg gerne og helt åbent.
For det første missede jeg første afsnit lige fra begyndelsen af, da det blev sendt mens jeg var på vej hjem fra Jylland i retning mod København og derfor ikke havde mulighed for at se det første afsnit på premieredagen. Dernæst føler jeg mig stopmættet med danske serier, hvor stort set de samme skuespillere toner frem enten på DR eller på TV-2. Og sidst, men ikke mindst, føler jeg også, at jeg gerne vil bruge min søndag aften på noget andet end lige en TV-serie, som man helt sikkert ikke får set halvdelen af, fordi man også prioriterer venner og familie.
Til sidst vil jeg gerne opfordre både TV stationer og produktionsselskaber til ikke at opfinde den dybe tallerken gang på gang, men prøve at tænke nyt og kreativt frem for at vise noget, man har set før. Det er måske også grunden til, at Forbrydelsen ikke fik den eftertragtede Emmy tidligere på ugen?
Jeg kan godt forstå, hvis nogle mennesker med indvandrerbaggrund har en smule svært ved at fatte de danske politikere i disse dage og den danske rockgruppe Nephew havde ret i, at “Pia K. er krig” som det nævnes i en af deres sange fra det fremragende album “USADSB”. I stedet burde man glæde sig over, at indvandrene for alvor er begyndt at tage del i demokratiet. Det er jo det, som de fleste politikere har råbt op om i årevis. Men, når de begynder på det, tager den indre svinehund over og man begynder fra landsbytossernes side at råbe op om en masse tåbeligheder, som ikke har noget med sagen at gøre og truer med at smide visse politikere ud af Folketinget, hvis de skulle vise sig der som suppleant for den, de afløser. Moral er godt, men dobbeltmoral er åbenbart bedre, når man hedder Pia K, Langballe, Krarup og Camre…
I dag er det valg og partierne har nu overladt det til os, vælgerne, hvem der skal sidde på taburetterne de næste 4 år i Folketinget.
Dog ser det langt fra ud til, at det ene af midterpartierne, Kristendemokraterne, endnu engang må sidde uden for døren, når stemmerne er talt op i aften, hvilket for et lille parti, ikke er det mest hensigtsmæssige, hvis man ønsker indflydelse. Desuden betyder det også en kæmpe økonomisk lussing til ledelsen, som op til valget, lånte i ejendommen på Frederiksberg, hvor partiet har hovedkontor lige over for Frederiksberg Rådhus, da det ikke har den samme mulighed for at føre valgkamp som de store partier, da både medlemstal og antal stemmer ved sidste valg, er med til at styre, hvor mange penge, der er i kassen.
Efter at have fuldt med i valgkampen de sidste tre uger, har jeg lidt svært ved at finde ud af, om Bodil Kornbek overhovedet har en plan B liggende i baglommen, hvis valget går, som meningsmålingerne spår? Eller tager man det som det kommer?
