Nå, så er jeg blevet tagget af Kongensholm, hvor jeg skal gribe den nærmeste bog, slå op på side 123, gå 5 linjer ned og skrive de næste 3 sætninger. Disse sætninger stammer fra Stephen King’s “Udvægelsen”, der er 2. bind i “Det Mørke Tårn” serien:
…Andolini vidste ikke, hvad der var sket. En del af ham var sikker på, at han var blevet sindsyg, en anden del var sikker på, at Eddie havde dobet ham eller gasset ham eller noget i den retning, en tredje del troede, at hans barndoms hævnrige Gud endelig var blevet træt af alle hans narrestreger og havde fjernet ham fra den verden, han kendte, og anbragt ham i denne uhyggelige skærsild…
Det ovenstående stammer fra et sted i bogen, hvor hovedpersonen Roland, er hoppet fra sin egen verden, der på mange måder minder om vores egen, men også langt fra, da det er en verden, som er under kraftig forfald grundet “Det Mørke Tårn”, hvilket Roland har gjort det til sin opgave at ændre på. Han har fået lov til at udvælge tre mennesker fra vores verden og tage dem med på sin rejse mod det omtalte tårn, og over i vores for at hente den første af de tre personer, der hedder Eddie Dean.. Hele tårn-serien er startet omkring 1982 og skrevet færdig i 2006 og er på omkring 3000 sider…
I sidste uge var jeg inde for at se den nyeste film om Bob Dylan og i aften står den på eventyr og måske på en kommende afløser for Ringenes Herre og Harry Potter, når sidstnævnte har ramt det store lærred for sidste gang. Den gang står den på Det Gyldne Kompas, som jeg også har bøgerne med:
Der er tale om, ligesom med Ringenes Herre, en triologi. Men, hvorvidt del to og tre bliver til noget inden for det næste stykke tid, afhænger fuldstændig af, om manuskrifterne er skrevet og hvis ikke, hvornår strejken blandt Hollywoods manuskrifforfattere ophører…
Det er efterhånden lang tid siden, at jeg sidst har fået skrevet noget som helst bloggen ud over det, som er kørt i kommentarerne på det sidste. Grunden er den, at jeg har hat travlt med alt muligt andet, som har med Jylland at gøre (besøge venner), flygtning i familien, læse diverse bøger og en masse andre ting, som har gjort, at mine fingre ikke har tilført bloggen så mange ord de 14 dage, der er gået siden sidst. Oven i alt det andet, har jeg haft lidt problemer med diverse vira på computeren, som også har krævet sin tid at få fjernet.
For at holde mig til emnet bøger alene, bare for at begrænse indholdet lidt, har jeg nu kastet mig over forfatteren Philip Pullman, der bl.a. har skrevet bøgerne “Det Gyldne Kompas”, “Skyggernes Kniv” og “Ravkikkerten”, der forøvrigt også kommer som film i slutningen af året med bla. Nicole Kidman, Daniel Graig og Sam Elliot i nogle af de bærende hovedroller. Hvorvidt filmselskabet har tænkt sig at lave tre film over de tre bøger lige som med Ringenes Herre, står stadig hen i det uvisse. Men, en ting er ganske vist, jeg skal bestemt ind og se filmen, når den får dansk præmiere d. 7. december:
Foruden alt dette, er Ny Alliance også noget, der tager min tid, da kredsbestyrelser rundt om i hovedstaden, samt en storkreds for hovedstaden er ved at se dagens lys.
Jeg har længe haft en forkærlighed for litteratur, der omhandler emnet Sci-Fi i større eller mindre grad. I den forbindelse er jeg blandt andet stødt på den unge og danske forfatter, Brian Roland Larsen, som har udgivet Sci-fi-serien “Solar”, der finder sted år 3617, hvor mennesket har bosat sig i hele 17 stjernesystemer med Sol (det med Jorden, Månen og Mars) som det vigtigste, da det er her regeringen for de 16 af stjernesystemerne holder til, men det sidste, “Outbracker” har sin egen. Grunden dertil får man beskrevet i bøgerne, så det vil jeg ikke komme ind på her.
Anyway, mennesket regner (stadig) sig selv for at være den eneste levende race i hele universet lige indtil en skønne dag, hvor en hidtil ukendt race pludselig dukker op og angriber en forskningsbase yderst i Sol – sektoren for at starte en desideret indvation af menneskets verden, da nogen anser mennesket som værende farligt som race og derfor har hyret en anden race til at udslette mennesket fra Mælkevejen.
Den angribende race kaldes Loortech og er race meget lig mennesket på mange områder, men lever udelukkende for at udslette ikke-værdige racer. Dog er der forskelle, da Loortech kommer fra et ukendt sted i galakse, de er blåhudet og en yderst ondskabsfuld race, der ikke går i vejen for at myrde og slagte milliarder af andre inden for andre racer. Både deres våben og (rum)skibe er mennesket overlegen langt hen af vejen.
Med 4 bind af planlagt 7, er angrebet på Sol en realitet, da både Europa (månen) og Mars er faldet sammen med mindst 6 af menneskernes stjernesystemer og det endelige angreb på selve Jorden står for døren.
Hvordan det kommer til at ende, aner jeg ganske enkelt ikke, da de sidste 3 bind i serien endnu ikke er udkommet på forlaget Mellemgaard.
Indtil nu har jeg valgt at låne bøgerne på det lokale bibliotek, men havde ellers besluttet mig for at investere i bøgerne, men er kommet i det problem, at første bind, “Solar (I) Indvation, er udsolgt fra forlaget (æv). Nu har jeg skrevet til forfatteren for at tjekke ud, om han kan hjælpe mig…
Den norske forfatter og historiker, Asbjørn Jaklin, har begået bogen “Hitlers Nordfront”, der primært omhandler om, hvorfor Norge skulle besættes under 2. Verdenskrig og frontkrigen i Sovjetunionen ved Murmansk liggende ud til Barentshavet. I forbindelse med Hitler’s ordrer til retræte valgte man den brændte jords taktik, der kort fortalt gik ud på at brænde alt ned til grunden, som kunne bruges af fjenden i deres befrielse af Norge, hvilket først og fremmest kunne være Sovjetunionen set med nazisternes briller. Noget af det eneste, som fik lov til at stå, var kirkerne. Norge var både Hitlers helt store satsning og grunden til hans manglede succes mod Sovjet.
Grunden til, at bogen er interessant for mig er, at meget af indholdet foregår i det område, hvor jeg har været på ferie i Norge. Det sætter umiddelbart mere perspektiv på tingene, når jeg har set nogle af de første skure, som blev opført til beboerne lige efter tyskerne var væk. Nogle af dem har fået lov til at stå og bliver stadig brugt til andre formål i dag.
Bogen fik jeg af mine forældre i eftermiddags, så en anmeldelse må lige vente til senere, men anmelderen Bent Blüdnikow hos Berlingske Tidende kalder bogen “… Fornem historieskrivning…”. Resten kan læses her.
Mikael og jeg har fået aftalt, at vi skal se en af årets mest omtalte film, ‘Kunsten at græde i kor‘, der har fået nogle af de bedste anmeldelser rundt om i medierne, i aften. Desuden har jeg set flere bloggere i min blogroll, der har omtalt filmen og i et hvis omfang også bogen, som filmen er bygget over.
Jeg skal nok give en anmeldelse af filmen, når jeg har set den.
Som jeg nævnte i diskutionen i et forrige indlæg, ville jeg få nogle bøger af forældrene i dag, som betyder endnu flere hyldemeter på matriklen, hvilket er godt for en bognørd som mig. Nogle forfattere er gamle kendinge af hvem, jeg har bøger af i forvejen, men ikke nødvendigvis de bøger, som er kommet i mit ejerskab i dag og så lige en enkelt bog, som jeg vil kalde, he, he, smuslitteratur, hvilket jeg skal vende tilbage til senere. Listen over forfatterne, som jeg har fået, ser således ud:
Canning, Victor: Den Enes Død…
Canning, Victor: Den Sorte Katafalk
Canning, Victor: Frygtens Grænser
Canning, Victor: Huset Med De Syv Fluer
Canning, Victor: Skorpionens Breve
Canning, Victor: The Whip Hand
Christoffersen, Henning: En Udfordring For De Liberale
Jeg er nået til det problem, at jeg har så mange bøger på matriklen, at mine bogreoler ikke kan rumme dem. Så enten må jeg anskaffe mig flere bogreoler med fare for at jeg anskaffer mig endnu flere bøger og dermed med fare for, at problemet vil bide sig selv i halen. Eller skaffe mig af med nogle af bøgerne…
Hvis nogen har et godt løsningsforslag, hører jeg gerne om det.
