I dag er det valg og partierne har nu overladt det til os, vælgerne, hvem der skal sidde på taburetterne de næste 4 år i Folketinget.
Dog ser det langt fra ud til, at det ene af midterpartierne, Kristendemokraterne, endnu engang må sidde uden for døren, når stemmerne er talt op i aften, hvilket for et lille parti, ikke er det mest hensigtsmæssige, hvis man ønsker indflydelse. Desuden betyder det også en kæmpe økonomisk lussing til ledelsen, som op til valget, lånte i ejendommen på Frederiksberg, hvor partiet har hovedkontor lige over for Frederiksberg Rådhus, da det ikke har den samme mulighed for at føre valgkamp som de store partier, da både medlemstal og antal stemmer ved sidste valg, er med til at styre, hvor mange penge, der er i kassen.
Efter at have fuldt med i valgkampen de sidste tre uger, har jeg lidt svært ved at finde ud af, om Bodil Kornbek overhovedet har en plan B liggende i baglommen, hvis valget går, som meningsmålingerne spår? Eller tager man det som det kommer?
4 responses so far ↓
Nikolaj // 13 november, 2007 at 20:41
En plan B kan jo også være ligegyldig for valgkampen, ikke?
maltesen // 14 november, 2007 at 10:32
@Nikolaj: Sikkert ikke for jeres vælgere…
Jan Karlsbjerg // 16 november, 2007 at 5:51
“Plan B” er populær-navnet for RU486, “fortrydelses-pillen” kvinder kan tage dagen efter ubeskyttet sex. Men det var jo nok ikke det, du mente.
maltesen // 16 november, 2007 at 7:29
@Jan Karlsberg: Ikke ligefrem set i lyset af partiets holdning til abort, men derimod hvad Kristendemokraterne havde tænkt sig, hvis de ikke kom på Tinge igen.