::: Maltesen :::

Klassisk plus opera plus heavy er lig med Nightwish

20 oktober, 2007 · 4 Kommentarer

Siden jeg blev introduceret gruppen for snart et par år siden, har jeg været dybt fascineret af deres stil, som både blander klassisk musik, opera og heavy sammen, hvilket især kan tilskrives gruppens bagmand og keyboardspiller, Tuomas Holopainen, der skriver hovedparten af musikken og alle teksterne.

De sidste to år har der dog været relativt stille om gruppen, der fyrede den hidtil eneste forsangerinde, Tarja Turunen, de havde frem til 2005, da resten af gruppens medlemmer mente at hun var blevet en tand for meget diva. Blandt mange af gruppens fans var og er der stadig stadig væk en del, som mener at Tarja Turunen er gruppens reelle stemme og derfor burde komme tilbage igen i stedet for den nye sangerinde, Anette Olzen, der fik pladsen i starten af 2006, hvor gruppen så gik i gang med at indspille det nye album, Dark Passion Play.

Vel er der stor forskel på en reel operassangerinde som Tarja Turunen og Anette Olzen, som har en helt anden måde at synge og fortolke Nightwish sange på. Jeg mener selv, at hun gør det ganske fremragende og nok skal blive et rigtigt godt medlem af en af skandinavens største musikgrupper.

Er du blandt dem, som er helt pjattet med Nightwish, kan deres nyeste album, Dark Passion Play, anbefales i dobbelt udgaven, hvor det er muligt at høre musikken uden sang på og dermed høre, hvor kompleks musikken er.

Nightwish gæster KB Hallen d. 28. november og jeg regner bestemt med at være blandt de mange, som skal høre både de helt nye sange og det ældre materiale blive sunget og spillet for fuld kraft denne aften.

Imens kan man lige nyde en af de nye sange herunder, der hedder Amaranth:

Kategorier: Digte · Koncert · Musik · Myspace · Youtube

Selv de mindste ting kan medføre nedbrud

20 oktober, 2007 · 8 Kommentarer

Jeg ved stadig ikke helt, hvad der skete med ejendommens internet i går morges, men pludselig var forbindelsen bare væk, helt væk. En hurtig opringning til TDC viste, at problemet ikke lå mellem vores modem og ud af huset, men et sted mellem modem og de trådløse sendere, så sidder rundt om i ejendommen, der gør det muligt at være trådløst på internettet uden en masse besværlige kabler og den slags.

Da TDC og jeg blev enige om, at problemet nok lå omkring vores router, der fordeler signalerne ud til de trådløse sendere, ville TDC fremsende en ny router gratis, da sådan en er med i den ydelse som vi i forvejen betaler for. Dog kunne den dog først være fremme løbet af den kommende uge, hvilket ikke afhjalp problemet her og nu.

Efter en hurtig opringning til forældrene viste det sig, at de stadig havde en tilsvarende router liggende, som de ikke bruger, så den kom hurtig over til mig, sat ind kredsløbet – og stadig ikke noget resultat, hvilket var med til at få nogle af mine hår til at blive gråtonet lidt før tid.

Her til morgen ville jeg, stædig som jeg er, prøve en gang til, dog med den gamle router på sin vante plads og skifte lidt ud på nogle af kablerne og vupti, så var der igen hul ud på nettet.

Om det så var et af kablerne, der var stået af ræset eller hvad det lige præcis var, der skete, aner jeg stadig ikke. Men, forbindelsen er der og det er som bekendt det vigtigste.

Kategorier: Ansvar · Computer · Internet