My name is Luka

Ovenstående titel kan bringe minderne 20 år tilbage i tiden og dog være så nærværende på en mere end varm augustdag på Amager, da Suzanne Vega med band gæster Amager Bio. Personligt havde jeg ikke de store forventninger til selve koncerten på trods af gratis billetter, som en af mine kollegaer på arbejdet havde fået, da jeg stort ikke har hørt noget af hendes musik ud over “Luka” og “Tom’s Dinner”, som var med til at give et stort gemmenbrud for 20 år siden og bane vejen for andre kvindelige sing- and songwrtitere med noget på hjerte.

Opvarmingen, der bestod af en fyr på guitar, var på nippet af at være intetsigende og bare det rene fyld inden Suzanne Vega selv kom på scenen, hvor sangen “Tom’s Dinner” blev lavet som et lille teaterstykke mellem hende og resten af bandet, der bestod af Ben Butler (guitar), Mike Visceglia (bass), Doug Yowell og Allison Cornell (keyboard, violin og guitar). Hver for sig ganske fremragende musikere, men som en helhed, er det helt unikt. Især samspillet mellem Suzanne Vega og Mike Visceglia var en nydelse ud over det sædvanlige.

Eneste reelle minus var, at Amager Bio var den rene bageovn og det fik en enkelt til at gå i gulvet midt under koncerten, men Suzanne Vega havde så stort et nærværd, at det var hende der bad om at få noget vand til vedkommende.

Siden koncerten og den efterfølgende tur på café, har jeg rent faktisk gået og nynnet “Tom’s Dinner”, der stadig kan være en rigtig ørebasker og derfor jeg har i dag anskaffet mig noget musik med Suzanne Vega – 48 år eller ej, så holder musikken stadig.