På Amager med mere end 160.000 indbyggere har politikerne planer om at holde aftenlukket på øens eneste skadestude efter kl. 22.00, hvorved indbyggerne så skal begive sig helt Hvidovre for at få behandlet småskavankerne, mens de samme politikere har reserveret en grund ude i Ørestaden til aflastning for Rigshospitalet i 2019 som efterhånden er temmelig nedslidt.
Og i forbindelse med udbygningen af Ørestaden, vil indbyggertallet stige til måske mere end 200.000 mennesker, hvilket gør det mere mærkeligt at holde aftenlukket efter kl. 22.00.
Derfor holder Socialdemokraterne på Amager i aften borgermøde i aften kl. 19.00 lige ovre på den anden side af gaden efter kritik om at holde det ude i Hvidovre i Friheden Stationcenter, som det kan læses i Amager Bladet. Så bor du på Amager og har interesse i at der er en fremtidig skadestude på øen, så kig forbi Geislersgade 19 i aften kl. 19.00 for at give din mening til kende over for politikerne.
Fra debatmødet hos Socialdemokraterne i går aftes – fra v. – Erik Gregersen (A), Trine Petersen (R), Asger Larsen (C) og Knud Andersen (V).
Godt et par hundrede fremmødte borgere havde mandag aften mulighed for at møde 4 politikere fra Region Hovedstaden i forbindelse med den nye hospitalplan, som skal vedtages løbet af foråret, hos Socialdemokraternes hovedkvarter i 4. kreds. Og ret hurtig viste det sig, at der var forskellige holdninger til den plan blandt de fremmødte politikere. Asger Larsen, der stammer fra Amage, havde en yderst klar holdning til at det lokale hospital på øen skal mindst opretholde det nuværende niveau, mens Trine Petersen var hans diametrale modsætning med en yderst nedladen holdning over for borgerne og de ansatte på Amager Hospital. Det medførte en meget klar opbakning fra de lokale til de ansatte, buh-råb rettet mod Trine Petersen og samtidig modtog Asger Larsen de største klapsalver fra publikum, mens Knud Larsen og Erik Gregersen havnede lidt i et dødvande mellem de to andre, hvor Trine Petersen også fik fornærmet Asger Larsen, da han blev tiltalt Amager-Asger…