Efter arbejde havde jeg sat mig for at jeg ville forbi Danmarks pt. mest omtalte adresse på Nørrebro, tage nogle billeder og måske få hamstret en mursten, hvis der helt tilfældigt skulle ligge en eller to tilbage.
Da jeg kom der ind, havde trafikken ikke spor travlt med at komme forbi, da alle åbenbart lige skulle have syn for sagen, at Ungdomshuset ikke er der mere, hvad enten man tilhænger af det, nærmest ligeglad eller jubler over, at det er helt væk, så det var en mindre prøvelse at komme tværs over Jagtvej og ind på den nu tomme grund, hvor der var temmelig mange mennesker, som skulle have et billede af stedet, ligge en blomst eller flæbe over, at huset er væk for stedse.
Det, der foragerede mig mest, var et skilt som på det nærmeste sammenlignede stedet med Ground Zero i New York, hvor det tidligere World Trade Center lå, hvilket nærmest vidner om en mangelende perspektivering over tingene.
Af de mennesker, som befandt sig på grunden, var godt 1/4 af dem, journalister eller ganske almindelige mennesker som mig, der bare lige skulle have et billede.
Jeg fik taget (mindst) en milliard billeder, som både skal bruges til både den danske udgave af Wikipedia og mitKBH, som fotodokumentation. Og jo, murstenen fik jeg fat i. Den ligger nu låst inde i min kælder og sælges gerne til højstbydende, hvis der skulle være interesse…
