::: Maltesen :::

Nymoralisterne slår til

19 februar, 2007 · 12 Kommentarer

Jeg har tidligere skrevet om en meget omtalt nyhed på nettet, som nu er blevet se af mere end 7.5 millioner mennesker på verdensplan, herunder en halv million herhjemme. Desværre ser det nu ud til, at nymoralisterne i form af Karen Hækkerup (S), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Kvinderådet er kommet op af stolene og vil have to kvindelige ministere i form af vores alle sammens Lene Espersen (Justisminister) og Eva Kjer Hansen (Ligestillingsminister) til hhv. at redegøre for filmen og hvor meget den har kostet skatteborgerne.

I følge Berlingske Tidende, kalder Karen Hækkerup filmen for “exceptionelt åndssvag”, mens Pernille Vigsø Bagge nøjes bare med at kritisere brugen af bare bryster, alt imens Kvinderådet har svært ved at se, hvad bare bryster kan gøre for at nedsætte hastigheden og samligner det med at danskerne ville have jord i hovedet, hvis Danmark skulle brandes i udlandet.

Ved en nylig afholdt trafikkonference fik filmen flere trafikforskere til at udvandre, mens Rådet for Større Færdselssikkerhed mener, at filmen skal ses med en vis potion ironi.

En tilføjelse: på Berlingske Tidende går bølgerne højt omkring debatten om den omtalte film. Og jeg selv har smidt følgende indlæg ud til læserne:

“Hvad er forskellen på at se en halvnøgen kvinde på nettet i en reklamefilm, som trods alt har en god morale, mod at se en halvnøgen mand på TV i bedste sendetid i en reklame? Så vidt vides findes der ingen mænd, der brokker sig over, at deres køn bliver brugt som sexsymboler i diverse reklamer, som er mindst lige så tomhjernede hvis ikke mere.”

Kategorier: Biler · Døden · Film · Humor · Internet · Medie · Politi · Politik · Reklamer · Trafikken · Youtube