Umiddelbart er der ingen forbindelse mellem Århus og Super Bowl, som blev spillet natten til mandag i silende regn i Miami med Billy Joel som forsanger på den amerikanske nationalsang og Prince med det oblikatoriske halvlegsshow. Og dog, så jeg kampen hos Brian og hans Minister i Århus.
Lige efter arbejde i går, var jeg lige hjemme og vende hos rovdyret, spise aftensmad, klæde om og derefter var det ind til Hovedbanegården for at tage IC lyn til Århus kl. 18.50 og mindre end 3 timer senere kunne jeg så hilse på Brian for første gang i sådan levende live.
Inden selve kampen skulle NFLming og Jimmy Smørhår tage afsked med NFL og seerne, da der fra næste sæson ikke længere er amerikansk fodbold på Zulu. Det er blevet stjålet af Viasat, som efterhånden har monopol på al sport lige med nogle få undtagelser. Der blev både vist fraklip, missere og så skulle Jimmy Bøjgård også lige prøve at lave et kick fra 50 yards. Jeg behøver vel ikke at nævne, at den missede han…
Selve kampen blev kommenteret af de ovenstående herrer, samt Morten Andersen, som før har stået i en Super Bowl finale. Knap var Billy Joel færdig med at synge nationalsangen, før det første touchdown og et efterfølgende field gold fra Chicago Bears var en realitet efter 14 effektive sekunder. 1. kvarter var helt og holdent Chicago Bears, mens Colt sad på stort resten af kampen, som sluttede kl. 04.00 dansk tid. Og dermed 22 timer efter jeg var stået op…
Nogen vil så påstå, at jeg tog mig en morfar undervejes i 4. kvarter. Men, det husker jeg ikke noget om, vel?
6 responses so far ↓
Brian // 5 februar, 2007 at 18:16
Hvem er søpølsen på billedet?
Der var ingen tvivl om morfaren – medmindre du altså har for vane at ligge med lukkede øjne og rumle som en fiskekutter, når du ser Super Bowl?
maltesen // 5 februar, 2007 at 18:19
@Brian: Ved det ikke, men lige pludselig sad han og drak det medbragte øl impoteret fra Bornholm
Fiskekutter? Den er ikke hørt før
Brian // 5 februar, 2007 at 18:44
@Malte: Touché!
Niels Tvesok // 5 februar, 2007 at 19:36
Meen, men, han ramte altså fra 42 yd, og det er vel også meget pænt. Sad selv med tre kammerater og så det, og jeg husker heller ikke min morfar i fjerde qr særlig godt. De havde godtnok svært ved at holde fast om den bold (og her kan man ikke engang undskylde sig med, at den er rund).
Mit favorit-play var nok det allerførste.
Brian // 5 februar, 2007 at 20:09
@Niels: 42 yd indgyder respekt!
maltesen // 5 februar, 2007 at 22:58
@Niels Tvesok: Man må sige, at vejret var den 3. spiller på banen